|
|
|
|
|
|
INO Team i Qaanaaq
|
Følg med på INOs web side i disse dage, hvor vi forsøge at opdatere siden med de seneste nyheder fra INO teamets tur til Qaanaaq. Med på turen er Elisa Berthelsen (Nuuk), Ulrik
Kreutzmann (Nuuk), Bent Jeremiassen (Maniitsoq) og John Østergaard Nielsen (Nuuk).
|
21
Tirsdag den 21. oktober var der afrejse fra Nuuk, med mellemlanding i Kangerlussuaq og stop i Ilulissat.
Der blev afholdt et møde i INO Ilulissat om aftenen, hvor godt 20 personer var mødt frem.
Undervisningen var om at lytte til Gud og leve i det profetiske. Elisa Berthelsen stod for undervisningen suppleret af Ulrik Kreutzmann og Bent Jeremiassen.
|
/ilulissat1.jpg)
22
Onsdag 22. er det afgang mod Qaanaaq. Grundet dårligt vejr i Upernavik, hvor der ellers skulle mellemlandes planlægges at flyve direkte til Qaanaaq. Flyet fyldes derfor med ekstra brændstof og dette giver problemer med startvægten. Alle passagerer bliver kommanderet op på vægten. Før afrejsen meddeler Air Greenland at to passagerer (200 kg) må af flyet. Da bliver en passager foruden Bendt Jeremiassen taget af flyet. Dog må Air Greenland sætte den anden passager på igen, da han skal til Qaanaaq for at afløse i flyvetårnet, grundet sygdom og dødsfald. Denne situation bevirker at vi får besked på at endnu en af os ikke kan komme med…. Eller alternativt lægger 70 kg bagage. Vi gør det sidste og komme således af sted uden bibler, videoprojektor og tøj og gaver…. Vejret er for dårligt til at lande i Qaanaaq, så vi må overnatte i Pittuffik (Thulebasen), og flyves ud til Qaanaaq med helikopter næste dag.
|
23
Torsdag den 23. bliver således første dag i Qaanaaq. Vi bliver hentet i lufthavnen af Tukumeq og kørt ind til ders hjem, hvor vi har fællesskab og samtaler om dagene her i byen.
Om aftenen er der således allerede offentligt møde i hallens mødesal. Omkring 30 personer kommer til mødet. en del børn samt mange kvnder og et par enkelte mænd.
Aftenen bliver en form for introduktion og præsentation af hvem vi er og hvorfor vi er her. Aftenen slutter med forkyndelse og mange giver tilkende at de ønsker at tage imod Jesus. Der bliver en god stund med forbøn og mennesker i Qaanaaq oplever Guds kraft.
|
24
Fredag 24. næste offentlige møde i Qaanaaq. Denne aften er der lidt flere mennesker og der er god respons på forkyndelser, som Ulrik Kreutzmann står for. Først i mødet har vi givet 7 flag til menigheden og de bliver modtaget med stor glæde og brugt efterflgende til lovsangen.
Under forbønnen sker der flere helbredelser. Kvinden i kørestolen, lammet i begge ben fik IKKE sin førlighed tilbage, men vi tror fortsat på et mirakel her. Bed for det!
Igen en stor respons på opfordring til at tage imod Jesus som frelseren.
|
24 oktober er også SIDSTE soldag i Qaanaaq. Billedet viser solen ved 14- tiden, hvor den er højest
på himlen.
|
25
Lørdag den 25. endnu et offentligt møde i hallen. Igen et godt fremmøde med omkring 30-35 personer. Der var fortsat en større gruppe børn, som vi sang lidt sammen med. Ved 21-tiden måtte børnene forlade hallen jvf. de lokale regler her.
Forkyndelsen var igen fokuseret omkring frelse og fylde af Helligånden, og vi oplevede en meget stærk aften, hvor fire-fem personer blev bedt med til frelse. mange blev bedt med til Helligåndens dåb, og før det skete var der MEGET udfrielse. Når vi ser tilbage på aftenen var det udfrielse der stod i centrum og Jesus satte mange mennesker fri fra dæmoners indflydelse og magt.
Søndag gør vi klar til Gudstjeneste og nadver samt indsættelse og velsignelse af lederparret!
|
26
Søndag den 26. Gudstjeneste med nadver og indsættelse.
Kl. 11.00 var den lille sal igen fyldt med den trofaste gruppe der kommer til møderne - henved 30 voksne og en del børn. Aarqiunnguaq og Tukumeq havde ledelse af mødet og lovsangen. Det blev således også anledning til at holde nadver, som blev en højtidelig og hellig stund.
Efter nadveren havde vi så officiel indsættelse af lederparret Aarqiunnguaq og Tukumeq, samt Najaraq som med i menighedsledelsen. En højtidelig og hellig stund, med salvelse og profetisk vejledning og opmuntring. Efter forkyndelsen havde vi en god pause, hvorefter der var bibelundervisning frem til kl. 16.00.
|
Flere billeder....
Websiden har desværre endnu ikke en funktion til at vise "diashow" eller "flash", men ved at klikke på dette LINK, så får du en pdf fil med en billedrapportage fra søndagen!
|
27
Mandag den 27. En skelsættende dag for INO Qaanaaq. Det bliver dagen hvor vi sammen med lederne etablerer INO menigheden med vedtægter og laver en konstitution af lederskabet. Aarqiunnguaq, Tukummeq og Najannguaq tiltræder i deres funktioner i menigheden og varetager nu det åndelige ansvar og roller som "formand", "kasserer" og "sekretær". Vi kan også bruge betegnelser som præster og ældste!
Ved aftenmødet i hallens ovensal er der gennembrud idet vi på et tidspunkt er oppe på 70 mødedeltagere. Forkyndelsen er centreret om den fortabte søn, som Elisa deler og efterfølgende er der meget lang forbøn. Frelse - komme hjem til faderen! Forbøn for forskellige sygdomme og mange forskellige ting.
|
28
Tirsdag den 28. - sidste møde dag i Qaanaaq. Igen en dejlig dag med godt vejr og isen har lagt sig begyndende på fjorden her. Forleden dag landede fangerne 7 narhvaler og 6 hvalrosser, så der er mattak og hvalkød på bordene i mange hjem.
Mødet var arrangeret med fællesspisning og til dels evangelisk møde. Meget harmonisk med sang og lidt vidnesbyrd. Gaveoverrækkelse til gæsterne "os" - hvor vi fik smukke smykker og mattaq. Fællsspisningen var flot arrangeret og der var mad nok til alle - og det siger ikke så lidt, for denne tirdag nåede vi meget tæt på de 100 deltagere.
Efter spisningen var der fortsat møde med lidt forkyndelse og lovsang og forbøn. Igen var der mennesker der gav deres liv til Jesus for første gang. Der var forbøn for forskellige sygdomme og smerter. Det mest iøjenfaldende var dog de mange der oplevede udfrielse. For nogle en voldsom oplevelse, men med stor frihed og glæde som resultat. Det er på sin plads at citere Lukas Evangeliet kap. 11,20; "Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer"
Det var hvad vi oplevede under møderne i Qaanaaq. Mange er klar til at fortsætte en ny vandering med Jesus. Et nyt liv og muligheden for nu at komme i en etableret menighed giver helt nye perspektiver. Snart må menigheden her finde et hus som de kan bruge til kirke!
|
Hermed er Qaanaaq-turen slut for denne omgang, og vi rejser videre til Ilulissat og igen videre til Uummannaq. Så yderligere læsning om denne tur vil være at finde under Uummannaq, hvor der vil være en kirkeindvielse i den kommende weekend. 1.-2. november
link til side med 1.20 min video fra Qaanaaq
|
|
|
-
Nyhedsbrev
2. maj 2012
Her kan du downloade et nyhedsbrev fra INO Nuuk
-
Ægteskabskursus
13. april 2012
Site om ægteskabskursus med Anette og Michael Vejdiksen i Nuuk maj 2012
|
"I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie."
Johannes Evangeliet 8,32
|